Meta-forbud på politiske annoncer kan afgøre kommunalvalgets udfald

Fra 10. oktober er det ikke længere muligt for danske politikere at købe målrettede politiske annoncer på Facebook og Instagram. Beslutningen fra Meta følger nye EU-krav om gennemsigtighed og målretning, og virksomheden har peget på administrative byrder som årsag til forbuddet. Tidligere gav sociale medier kampagner mulighed for at ramme præcise målgrupper — eksempelvis unge forældre i enkelte byområder — men den mulighed forsvinder nu. Politikerne må fortsat dele politisk indhold, men udelukkende i form af organisk rækkevidde, hvor brugere selv deler og engagerer sig.

Rådgivere og forskere vurderer, at ændringen kan ændre magtforhold mellem kandidater. Benjamin Elberth fra Elberth Kommunikation siger, at markant og målrettet brug af sociale medier tidligere har vendt valg til fordel for kandidater, der bruger digitale platforme klogt. Valgforskere advarer samtidig om, at manglende synlighed i feeds kan gøre det sværere at trække især unge vælgere til stemmeurnerne. En undersøgelse fra Danske Kommuner og Momentum viser, at mere end halvdelen af kandidaterne har ændret deres kampagneplaner efter forbuddet.

Konsekvenserne kan blive konkrete i kommuner, hvor borgmesterposten står på spil efter store profiler, blandt andet i Frederikshavn efter Birgit S. Hansens afgang. Nogle kandidater forventes at satse mere på gade- og lokalaktivitet, mens andre frygter, at enklere, populistiske budskaber får større gennemslagskraft i de organisk drevne algoritmer.

Faktaboks:

• Meta forbudt politiske annoncer fra 10. oktober 2025
• Politiskannoncering.dk: næsten 20 mio. kr. brugt måned før sidste folketingsvalg
• Over 50% af kommunalkandidater har ændret strategi (Danske Kommuner/Momentum)
• Forbud påvirker målretning ned til by- og alderssegmenter
• Politiske opslag må fortsat publiceres organisk
• Risiko for lavere ungt valgdeltagelse ifølge Aalborg Universitet
• Mulig betydning i Frederikshavn efter Birgit S. Hansen
• Meta henviser til EU-regler om gennemsigtighed som begrundelse